lørdag den 3. maj 2014

Sydøen

Med vores vabler og lidt mere ømme balder dagen efter, tog vi ned imod Wellington som er deres hovedstad. Her fandt vi en dejlig og lidt fin (i forhold til Mcdonalds og Burger King) japansk restaurant.
Dagen efter fandt vi et lookout ud over byen som var utroligt flot.



Herefter tog vi færgen fra Wellington til Picton
Da vi var i Picton skulle vi bestemme os for, om vi skulle køre langs østkysten eller vestkysten ned til Queenstown. Vi valgte østkysten da den vej førte forbi sæler og Christchurch.

Da vi ankom til det sted hvor det var meningen at der skulle være sæler kunne vi ikke få øje på nogle til at starte med. Men da vi kiggede lidt nærmere lå de næsten lige foran os. Det blæste helt vildt og de havde lagt sig i læ oppe på land nede i græsset, også ligner de sten ved første øjekast.  

Her ses Søren og nogle sæler i baggrunden, der var en del længere væk end de første vi stødte på.


Længere nede af kysten var der et sted hvor der stod at en pingvin koloni opholdte sig, vi kom derhen men kunne desværre ikke se nogle pingviner. Til gengæld var der rigtig smukt der. 



Og nu er vi så i Queenstown, vores sidste stop på vores roadtrip ned igennem New Zealand. Utrolig flot by, men mest præget af turister. Her har vi lidt forskelligt at se og lave.
Igår stod den på hyggeaften, i aften står den på bytur og i morgen står den på bungy jump.
Her er nogle billeder af den udsigt vi har fra hvor vi bor.






1 kommentar:

  1. Hold da helt K... hvor er det SMUKT!
    Jeg må afsted!
    Kram her fra og nyd resten af tiden <3

    SvarSlet