Varmt vand, huler og bjerge

I torsdags tog vi ud til parken, hvor man kan se geysere, men det ville koste os 100$ at komme ind, så vi vurderede at vi hellere vil bruge pengene andre steder. Lige uden for parken kunne man heldigvis se en varm mudderpøl

Tæt på mudderpølen var der en meget lille sø, hvor to åer mødtes. I den ene å strømmede der kold vand, men i den anden var vandet brændende varmt, så i midten af søen var temperaturen som et varmt karbad.

Fredag tog vi så til en drypstenshule, der var fyldt med Glow-worms - små orme der hænger i loftet af hulen og lyser blåt, så det ligner en stjernehimmel. Vi startede med at gå igennem hulen og sluttede med at sejle ud i en lille båd. Man måtte desværre ikke tage billeder inde i hulen, så ingen beviser derfra...


Lørdag havde vi besluttet os for at bestige Mount Ngauruhoe AKA. Mount Doom, da det for det første er med i Ringenes Herre, men også fordi det skulle være den flotteste vandretur i hele New Zealand.

Vi startede vores vandretur omkring klokken halv 12 og gik gennem skove, op ad trapper og bakker og over broer. Vi mødte kun to andre, der gik samme vej som os mens vi mødte mange der gik modsat os.

Omkring kl. 16 havde vi nok mødt omkring 600 modgående, og stadig kun stødt på to, der gik samme vej som os, så vi var begyndt at blive lidt mistænksomme. Vi spurgte et par tyskere, om hvor langt der var igen for os, og de blev næsten forargede, og viste os på et kort, at vi kun var nået omkring en fjerdedel af turen, og umuligt ville kunne nå at færdiggøre resten af turen samme dag. Vi valgte at vende om, men der var alligevel 10 km hjem, og det var allerede begyndt at blive mørkt.

Vi var nogle af de eneste, der var dumme nok til at vandre så sent, så vi fik tiden til at gå ved at synge fællessange. Ved 18 tiden forsvandt solen, og det blev fuldstændigt mørk. Vi overlevede heldigvis de 20 km uden andet end et par vabler og ømme balder, så i får lige nogle flotte billeder af udsigten.

Læg mærke til hvilken vej alle går